Vores websteder
website-header-dkmap
Tilbage til oversigten
Hjørring 20. august 2025 · 3 min. læsetid

Datel skifter navn 
til Enreach

Nyt navn – samme dedikation til lokal forankring og høj service

Hjørring, 20. august 2025 – Det nordjyske IT- og erhvervsteleselskab Datel ApS, også kendt som KLC Erhverv Hjørring, har skiftet navn til Enreach A/S og repræsenterer nu officielt det danske selskab under prisvindende Enreach – en anerkendt, europæisk udbyder af intelligente Smart Contact-løsninger inden for IT, telekommunikation, AI og samarbejdsværktøjer.

Siden Datel blev en del af Enreach i 2022, har de danske Enreach-selskaber – Enreach A/S (tidligere M Mobility), ipnordic A/S og Datel ApS – udviklet sig sammen. Datel har nu taget Enreach-navnet til sig for at tydeliggøre det fælles engagement i en samlet markedstilgang, samtidig med at kerneværdierne – lokalt fokus, stabilitet og pålidelig support – bevares. ”At skifte navn til Enreach handler om at vækste som én samlet dansk organisation og tilbyde vores danske kunder en samlet kundeoplevelse,” siger Peter Sørensen, Adm. direktør hos Datel ApS, og fortsætter: "Kunderne vil fortsat møde vores lokale team, have de mest optimerede løsninger og modtage den samme gode og hurtige service, vi har bygget op gennem de seneste årtier."


International styrke

Mens Datel’s fokus på god og lokal kundeservice forbliver uændret, giver selskabets tilhørsforhold til en europæisk koncern nogle ekstra fordele for kunderne, herunder adgang til en bredere portefølje af Cloud-kommunikationsløsninger, der er særligt tilpasset det danske marked.

Rebrandingen af Datel er en del af Enreach’s vision om en samlet fælles front på tværs af alle sine europæiske markeder. "Teamet i Hjørring deler vores værdier om innovation, kvalitet og kundeservice – og jeg er stolt af, at kunne byde dem velkommen som Enreach," udtaler Stijn Nijhuis, CEO i Enreach, og tilføjer: "Der skal lyde en stor tak til Peter og hans team for deres dedikerede indsats helt fra begyndelsen af vores samarbejde. Vi glæder os over forstærkningen af vores danske markedstilgang med øgede kapaciteter og en sammenhængende kundeoplevelse på tværs af hele landet."


En blød overgang

For Datel’s kunder forbliver det meste, som de kender det i dag: "Vi går ikke på kompromis med den service, vores kunder kender og stoler på. Vi bevarer alt det, der gør os lokale – og tilføjer nye muligheder, hvis kunderne har brug for dem. Det er fortsat det samme team, de møder – både når de ringer eller besøger os på Frederikshavnsvej – hvor vi glæder os til fremover at byde velkommen som Enreach" siger Rasmus Frank, Account Manager hos Datel ApS.

Til redaktionen


Om Datel

Datel ApS – også kendt som KLC Erhverv Hjørring – har siden 1983 leveret professionelle IT-, tele- og kommunikationsløsninger til små og store danske virksomheder. Produkterne spænder vidt fra erhvervstelefoni, mobil, internet og netværk til Microsoft-licenser, hardware og integrationer – altid med fokus på høj faglighed, lokal forankring og personlig rådgivning.

Datel blev i 2022 en del af Enreach.


Om Enreach

Enreach er en ledende europæisk udbyder af Smart Contact-løsninger, der kombinerer telekommunikation med samarbejdsværktøjer, AI, IT-drift og netværksadgang – alt sammen fuldt integreret og designet til at forbedre arbejdsgange og øge produktiviteten i kundens virksomhed.

Ved at gøre avanceret teknologi tilgængelig gennem skalérbare og brugervenlige løsninger, giver Enreach virksomheder af alle størrelser mulighed for at arbejde smartere, forblive konkurrencedygtige og vækste.

Enreach er aktiv i 25 lande med mere end 1.000 medarbejdere fordelt på 20 kontorer. Med både direkte salgsorganisationer og stærke partnernetværk sikres kunderne lokal rådgivning og skræddersyede løsninger baseret på dyb markedsforståelse.

Pressekontakt

Stine Strandgaard
Marketing & Kommunikation, Enreach Danmark
E: marketing.dk@enreach.com
T: +45 89 10 12 12

Del denne artikel

Relaterede nyheder

Vil du vide mere?

Kontakt os i dag
– og kom hurtigt i gang

Fortæl os om jeres behov inden for IT, telefoni, internet, kundeservice og kommunikation.
Vi hjælper jer med at finde den rette kombination, så I kan arbejde smartere.

Vores team af specialister står klar til at hjælpe og rådgive jer hele vejen.